|
FD9 - SKOVSER
Bygget på Århus Yachtværft i 1946.
FD 9 er sandsynligvis den ældste danskbyggede Nordiske Folkebåd der er tilbage i Danmark. Båden er i ganske dårlig stand, men stadig til at redde (den har ikke været i vandet de sidste 6 år) Den er meget original, med gamle broncespil, galvaniserede rigbeslag etc.
Vesterø Værft påtænker at restaurere FD 9, så den kommer til at fremstå som på byggetidspunktet.
FD 9 er principielt IKKE til salg, idet vi ønsker selv at beholde dette 'museeums stykke'
|
|
|
Snekke
22' Norsk Snekke/Sjekte
Vesterø Værft gik for noget tid siden igang med en nybygning - en 22' 'Sørlands snekke' - som man kender dem fra Sydnorge. Tegningerne er købt på Søfartsmuseet i Oslo. Båden bygges i Lærk på eg, med kobbernitter og bronceskruer. Projektet anvendes som 'beskæftigelse' i perioder hvor der ikke er andre opgaver - derfor er båden 'heldigvis' længe undervejs. Skroget er pt. ca. 1/2 klædt op - men vi forventer at have skroget færdigt inden sommeren 2005.
Denne båd er til salg - og kan erhverves som skrogfærdig, eller fuld færdig båd - efter ejers specifikationer.
|
|
|
FD608 - MARIA
Bygget i Ebeltoft 1974
FD 608 er en velbygget Folkebåd, der desværre er blevet groft forsømt de seneste år - båden var dog i vandet 2003. (Der er tale om en af de sidste træbåde - glasfiber versionen kom i 1976). Skroget er stort set OK - mens dæk, rig, cockpitkarme og rufsider trænger til mange kærlige hænder.
Vesterø Værft påtænker at renovere FD 608 - hvorefter den vil blive sat til salg.
Alternativt kan FD 608 overtages "as is" - prislejet vil være omkring kr. 10.000
|
|